Diagnosekodning

Diagnosekodning

Danske Intern Medicineres Organisation (DIMO) har lavet en introduktion til diagnosekodning i specialet - du kan læse brevet i menuen til højre.

I overenskomsten er det aftalt, at der for hver patient minimum skal være en kode for slutdiagnose eller en kode som er relevant for patientens forløb. Du må gerne supplere med flere koder i samme eller senere konsultation, hvis du har behov for det, og hvis du allerede diagnosekoder, kan du fortsætte som du plejer.

For at hjælpe alle igang, har hver af de tre grene inden for intern medicin udarbejdet en kodeliste, som du finder i menuen til højre. Du må gerne anvende andre koder end de listede, og du kan finde supplerende koder i det samlede ICD10- kodesystem - se link i menuen til højre. Hvis du har input eller spørgsmål til diagnosekodning og kodelisten, kan kodegrupperne for hver af de tre grene kontaktes:

Kardiologi: Jeppe Launbjerg: jelaun@dadlnet.dk og Søren Strange strange@hjerteklinikken.dk

Gastroenterologi: Elisabeth Knudsen efknudsen@vip.cybercity.dk og Terje Rannem tera@regionh.dk

Lungemedicin:Torben Evald Tevald34@gmail.com og Niels Seersholm seesholm@dadlnet.dk

Hvorfor diagnosekode?

Diagnosekoder anvendes i andre dele af sundhedsvæsenet, og det er tanken, at diagnosekodning skal synliggøre patientsammensætning og -volumen, så data fra speciallægepraksis kan indgå i viden om det samlede sundhedsvæsen. Diagnosekodning kan også anvendes i arbejdet med datadrevet kvalitet – f.eks. rapportering til kliniske kvalitetsdatabaser. Kodning tænkes også at kunne give information og overblik, når specialer skal moderniseres.

Det er aftalt i overenskomsten, at regionerne på sigt skal have adgang til diagnosekoder fra den enkelte klinik på en måde, så regionerne ikke kan identificere konkrete patienter eller cpr.nr.