Undersøgelser af patienttilfredsheden

I eKVIS har vi arbejdet med at undersøge patienttilfredsheden ad to omgange  – i 2013 og i 2017. De to undersøgelser blev gennemført i samarbejde med Rambøll.

Hvorfor undersøge patienttilfredsheden?

Et besøg hos en speciallæge er mere end selve konsultationen. Det er en oplevelse af et sammenhængende forløb fra tidsbestilling til effekten af den behandling, som måske er iværksat af speciallægen. Tilfredshed med udredning og behandling er på den baggrund et vigtigt parameter for patienters oplevelse af kvalitet. Derfor er viden om patienternes tilfredshed også et væsentligt kvalitetstema i speciallægepraksis.

Formålet med undersøgelserne var først og fremmest at give den enkelte praktiserende speciallæge et redskab til at arbejde målrettet med den patientoplevede kvalitet i egen klinik. Sekundært ville undersøgelsens resultater kunne give regionerne en pejling af hvilke områder, der kan arbejdes med at udvikle på et mere generelt niveau.

Kort om de to undersøgelser:

Begge undersøgelser er gennemført i samarbejde med Rambøll Management med udvikling af et spørgeskema baseret på temaer i den daværende landsdækkende LUP – Landsundersøgelse af Patienttilfredhed.

Der var i forhold til undersøgelsen i 2017 enighed om at få lidt mere fokus på nogle af de elementer, der også indgik i akkrediteringen. Derfor er det ikke for alle spørgsmål muligt at sammenligne resultaterne mellem de to undersøgelser.

I 2013 var svarprocenten 51 og knapt 50.000 patienter deltog. I 2017 var svarprocenten 60 og mere end 58.000 patienter deltog. Begge undersøgelser viser overordnet meget stor tilfredshed med speciallægepraksis og 98 ud af 100 ville anbefale den speciallæge, de har været undersøgt og behandlet af til andre. Dette som et kernemål på god tilfredshed.

Du kan læse mere detaljeret om de to undersøgelser nedenfor.

Læs om undersøgelsen i 2017 af patienttilfredshed i speciallægepraksis:

Resultater

Resultater – PIXI

Spørgeskema

Metodenotat

Læs om undersøgelsen i 2013 af patienttilfredshed i speciallægepraksis:

Resultater

Spørgeskema

Validering af svar

Metodenotat

Ingen resultater