Arbejdet i klynger
Klyngernes primære formål er at understøtte det kliniske kvalitetsarbejde gennem tæt faglig sparring og fælles dialog.
For at understøtte et velfungerende og kontinuerligt arbejde i klyngerne skal klyngerne holde 2-4 årlige møder, hvor alle praktiserende speciallæger med ydernummer skal deltage. Der er afsat en pulje til afholdelse af møder, forplejning og aktiviteter, men der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm deltagelse i klyngemøder,
Der findes i alt 77 klynger i speciallægepraksis.
Til at understøtte klyngernes arbejde er etableret en klyngeplatformen. Klyngen kan her kommunikere med hinanden og klyngekoordinatoren kan indkalde til møder. Når du har noteret en mail under dine profiloplysninger, vil du få besked, når der er lagt møder eller nyheder op i platformen.
Under redskaber finder du vejledningen til brug af klyngeplatformen
Redskaber
Vejledning til klyngeplatformen
I klyngeplatformen har hver klynge sin egen side til at koordinere møder, kommunikere og gemme dokumenter.
Diagnosekodning
Alle praktiserende speciallæger skal diagnosekode deres patienter.
For at kunne arbejde med kvalitet og data om kvalitet er det vigtigt entydigt at kunne definere, hvilken sygdomsgruppe der er i fokus og sikre afgrænsning til andre sygdomme. Derfor bruges diagnosekoder i speciallægepraksis. For at understøtte sammenligneligheden for det ambulante område anvendes ICD-10 kodning.
Det er også tanken, at diagnosekodning skal synliggøre patientsammensætning og -volumen, så data fra speciallægepraksis kan indgå i viden om det samlede sundhedsvæsen. Kodning tænkes også at kunne give information og overblik, når specialer skal moderniseres.
Fra efteråret 2023 modtager regionerne data om diagnoser fra speciallægepraksis.
Redskaber
Tjek Sentinel og diagnoser
Brug vejledningen til at sikre dig at Sentinel fungerer i din klinik, og at diagnosekoder opsamles
Atrieflimren i Danmark – AFDK
De praktiserende kardiologer er forpligtet til at rapportere data til den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, AFDK – Atrieflimren i Danmark
Atrieflimren i Danmark er etableret i 2016 startende med data fra sygehusene. I 2022 er data om patienter fra kardiologisk speciallægepraksis inkluderet og det er forventningen også at inkludere data fra almen praksis.
Populationen omfatter både incidente og prævalente patienter.
Baggrunden for at udvikle databasen har været en erkendelse af, at der kunne være stor variation i kvaliteten af behandlingen af atrieflimren i Danmark. Således understøtter databasen, at patienter får behandling på korrekt indikation, at nationale kliniske retningslinjer bliver fulgt, og at det tværsektorielle samarbejde om patientforløbene sker uden kvalitetsbrist.
Praktiserende kardiologer er forpligtet til at rapportere til AFDK – databasen for atrieflimren i Danmark. Formålet er at sikre, at databasen også indeholder data om den udredning og behandling, der foregår i speciallægepraksis.
Praktiserende kardiologer, skal udelukkende videregive diagnosekode DI48 samt tilhørende underkoder. Øvrige relevante data – fx om medicin og laboratorieprøver – rapporteres til databasen fra centrale registre – herunder receptserveren og laboratorierne.
Læs mere om databasen: Atrieflimren i Danmark
Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser
Redskaber
Administration af Sentinel
Sådan tilmelder du projekter og får overblik over hvilke data, der udveksles med Sentinel