Rundspørge i klyngen

Vejledning til hvordan man kan stille spørgsmål til klyngens medlemmer inden et klyngemøde via funktion i klyngeplatformen.

 

Hvad kan en rundspørge bruges til?

Ved at stille klyngemedlemmerne enkle spørgsmål inden et klyngemøde, kan klyngen få et overblik over svarene, som kan drøftes og uddybes på mødet. Metoden kan bruges til at få viden om adfærd, rutiner og arbejdsgange. Metoden er desuden oplagt til at spørge hvilke datoer klyngen kan mødes, mhp. planlægning af kommende klyngemøder.

  • Klyngekoordinatoren opretter spørgsmål og svar direkte i klyngeplatformen
  • Spørgsmålene kan oprettes som et skema, der kan linkes til i et opslag i platformen eller skemaet kan oprettes direkte og vedhæftes, når man opretter opslaget.
  • Klyngemedlemmerne besvarer spørgsmålene i platformen
  • Resultatet kan ses i klyngeplatformen af den, som har oprettet skemaet
  • Layout er enkelt og egner sig til en mindre undersøgelse

Er der behov for et spørgeskema med flere funktioner og bedre layout, kan klyngen får hjælpe til dette – se hvordan på Spørgeskema i klyngen

Opret rundspørgen i klyngeplatformen

Log ind i klyngeplatformen → klik på Dokumenter → klik på Tilføj og vælg Spørgeskema/test

Giv skemaet en titel og tag stilling til nedenstående spørgsmål. Rigtigt svar kan bruges hvis der er tale om en test, hvor der er et korrekt svar.

Når skemaet er oprettet, kan du redigere det og først linke til det, når du er klar til, at formidle det til klyngen, så kollegaerne kan besvare det.

Indtast spørgsmål og svarmuligheder

Tryk på Tilføj side i nederste venstre hjørne. Hver side=et spørgsmål. Vælg om der skal være svarmuligheder eller mulighed for fritest.

Formulér spørgsmålet under Titel og tilføj evt. hjælpetekst under Beskrivelse.

Klik på Tilføj svarmulighed og skriv det svar, som kan vælges. Gentag indtil du har oprettet alle svarmuligheder.

Tag stilling til om der må vælges flere svarmuligheder.

Klik på Tilføj for at oprette flere spørgsmål.

Når du er færdig, så klik på Gem og luk

 

Sådan sender du besked til klyngen om, at de skal besvare spørgsmålene

Når du har opsat skemaet, kan du lave et link til det:

Find dit spørgeskema under Dokumenter → klik på prikkerne ud for skemaet → vælg Kopier link. Linket er kopieret til din udklipsholder og du kan indsætte linket ved at højreklikke og vælge Sæt ind.

 

  • Du kan indsætte linket i begivenheden når du indkalder til klyngemøde
  • Du kan lave en specifik nyhed eller opslag, som kun omhandler spørgeskemaet
  • Du kan indsætte linket i en alm. mail

Husk at angive deadline

Sådan ser du resultaterne fra rundspørgen

Gå ind under Dokumenter → klik på prikkerne ud for dit spørgeskema → vælg Deltagere og besvarelser → klik på Se besvarelser og du kan se fordelingen af svar.

 

Du kan formidle svarene på flere måder:

  • Du kan til klyngemødet logge ind og vise resultaterne direkte til klyngemødet
  • Du kan tage et skærmbillede af visningerne og formidle det på mødet (tryk Prt Sc-knappen på dit pc-tastatur og der er taget et billede til din udklipsholder, højreklik og sig Sæt ind, hvor du ønsker det)
  • Ved at trykke på Hent resultater kan du få data ud i Excel

Ingen resultater