Dansk Rygdatabase blev etableret i 2017.
På baggrund af de aktuelt tilgængelige data i registrene har styregruppen valgt at fokusere på incidente patienter med degenerative rygsmerter, der er set på sygehus i Danmark svarende til ca. 60.000 patienter årligt.
Databasen vil på sigt blive udvidet med indikatorer, der berører behandlingskvaliteten i rygpatienters forløb i andre sektorer.
eKVIS arbejder lige nu i dialog med RKKP, databasens styregruppe og Praktiserende Reumatologers Organisation med identifikation af hvilke indikatorer og data, det kan være relevant at rapportere fra reumatologisk speciallægepraksis. Målet er at sikre, at alle data relevante for patientforløb i speciallægepraksis, som er omfattet af databasen, kommer til at indgå. Der er i arbejdet fokus på at understøtte nem og smidig rapportering med minimalt ekstra tidsforbrug for den enkelte kliniker.