Arbejdet i klynger
Klyngernes primære formål er at understøtte det kliniske kvalitetsarbejde gennem tæt faglig sparring og fælles dialog. Klyngerne arbejder med de kvalitetstemaer, som de finder relevante og eKVIS understøtter arbejdet ved at udvikle klyngepakker om relevante kvalitetstemaer, som klyngerne kan vælge at anvende.
Der findes 77 specialespecifikke klynger i speciallægepraksis.
Om klyngerne
Klyngerne er specialespecifikke og sammensat i tæt dialog med speciallægeorganisationerne ud fra især geografiske hensyn og særlige forhold inden for specialerne. Klyngerne rummer 6-22 deltagere.
For at understøtte et velfungerende og kontinuerligt arbejde i klyngerne skal klyngerne holde 2-4 årlige møder, hvor alle praktiserende speciallæger med ydernummer skal deltage. Der er afsat en pulje til afholdelse af møder, forplejning og aktiviteter, men der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm deltagelse i klyngemøder,
Hver kvalitetsklynge udpeger en klyngekoordinator, der har det overordnede ansvar for klyngens møder, og som tillige fungerer som kontaktperson i forhold til tværsektoriel dialog og kontakt med andre uden for klyngen – herunder i forhold til eKVIS.
Arbejdet i klynger
Klyngerne arbejder med de temaer, som de finder relevante. Der er inspiration at hente i eKVIS, der understøtter med såkaldte “klyngepakker” med skræddersyede fakta og materiale – eventuelle data mv. – om relevante emner. Der udarbejdes både generelle og specialespecifikke klyngepakker.
I klyngerne skal arbejdes med systematisk faglig sparring ud fra data, dette foregår ved
- Deling af egen praksis/rutiner med tætte kolleger
- Fokus på udviklingsperspektiv
Desuden har kvalitetsklyngerne en rolle som dialogpartner for almen praksis, sygehuse og regioner samt andre relevante aktører inden for sundhedsvæsenet