Møder i klyngen

Der er krav om at klyngerne holder møde 2-4 gange om året. Det anbefales, at klyngemøderne afholdes fysisk, da det giver de bedste betingelser for dialog og sparring. Endvidere er der også et socialt element i fx at spise sammen ved møderne.
Nogle klynger strækker sig over store geografiske afstande – fx hele Sjælland eller hele Jylland og Fyn. Her kan det være vigtigt at holde møderne forskellige steder, så det ikke hver gang er de samme, der skal køre langt. Det kan måske også give mening at holde virtuelt møde en gang imellem. Anbefalingen er, at det kun sker undtagelsesvist.

Der er mødepligt i klyngen under hensyn til forfald ved fx sygdom og andet, og derfor registrerer klyngekoordinatoren fremmøde og afbud.

Klyngemøder og møder i erfagrupper kan godt ligne hinanden lidt, men der er forskel på rammerne:

• Klyngemøder er obligatoriske og tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse kompenseres ikke. Til gengæld gives refusion for afholdte udgifter til lokaler, forplejning og evt. oplægsholdere.
• Møder i erfagrupper er frivillige, og der kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne om efteruddannelse. Der kan ikke søges klyngemidler til lokaleleje, forplejning og oplægsholdere, når der er tale om erfagruppemøder.

Metodefrihed

Klyngerne tilrettelægger selv deres arbejde. Det er klyngekoordinatoren, der har ansvaret for at møderne afholdes, og at der samles op på klyngens drøftelser og beslutninger.

Klyngen kan aftale forberedelse før et møde, fx så den enkelte speciallæge inden mødet laver en audit på egne patienter eller arbejdsgange for et konkret emne eller har bragt sig fagligt ajour med en given klinisk retningslinje eller udvalgt faglig litteratur og forskningsresultater etc.

Drøftelser på klyngens møder er et godt grundlag for kvalitetsarbejdet i egen klinik. Derfor er det vigtigt, at klyngen finder en god måde at samle op efter hvert klyngemøde og lave aftaler om, hvad der videre skal ske – herunder fx hvordan klinikkerne selv kan følge op og arbejde videre efter mødet. Hvis der laves aftaler om konkrete tiltag, er det vigtigt at aftale, hvornår klyngen sammen følger op på resultater af en indsats, og hvordan resultater af en given indsats skal måles.

Klyngen træffer fælles beslutninger om hvor stor grad af åbenhed, der skal være omkring den enkelte kliniks data. Ingen speciallæge kan mod sin vilje blive tvunget til at lægge egne data åbent frem i klyngen.

Hvis klyngen arbejder med patientcases, skal det sikres, at patienter er totalt anonymiserede.

Emnevalg – Hvad kan klyngen arbejde med

Klyngerne kan frit vælge, hvilke emner de vil arbejde med, og hvordan de tilrettelægger deres arbejde.

Hvis klyngerne arbejder med selvvalgte emner, kan det være en god ide at starte enkelt og operativt. Fx kan det give mening at bruge klyngemøder til at følge op på faglige input fra specialets årsmøder eller fra faglige konferencer, fordi det i klyngen er muligt at komme helt tæt på det konkrete plan; hvad gør du i din klinik i dine daglige rutiner med dit personale i sammenligning med hvad dine kolleger i klyngen gør – hvordan kan I inspirere og hjælpe hinanden.

Klyngepakker

eKVIS udarbejder til inspiration en række klyngepakker – både generelle og specialespecifikke. De generelle pakker har et indhold, der er relevant for de fleste eller alle specialer – og de specialespecifikke pakker udarbejdes i tæt samarbejde med de relevante specialeorganisationer.

Det er frivilligt for klyngerne at bruge klyngepakkerne. Men det anbefales at orientere sig i hvilke pakker, der er, og den systematik pakkerne bygger på. Opbygningen af klyngepakker kan bruges til at strukturere drøftelser af et selvvalgt emne i klyngen.

En klyngepakke er en lille overskuelig materialesamling eller et enkelt inspirationspapir, som kan være en hjælp til at strukturere klyngens drøftelser om et givent emne. Klyngepakkerne har i udgangspunktet følgende indhold:

• En introduktion til det konkrete emne – hvorfor er det relevant og hvad klinikkerne skal opnå ved at tage emnet op
• Fakta om det konkrete emne fx
  • Links til relevant litteratur – herunder NKR eller andre typer af guidelines
  • Artikler – evidens, forskning
• Relevante data – fx fra Sentinel, centrale registre eller klinkdata fra audits etc.
• Spørgsmål til refleksion og drøftelse fx
  •  Hvordan forholder vi os til fakta og evidens
  • Hvad siger data om vores praksis og daglige rutiner
  • Hvordan afviger vi fra hinanden
    • hvad ligger til grund og giver afvigelser mening – er der uhensigtsmæssig variation, og i så fald hvordan kan vi minimere den
  • Hvad kan vi lære af hinanden
  • Har vi behov for ekstern inspiration
  • Hvordan skaber vi forandring – hvordan ved vi, at en forandring også er en forbedring
  • Evt. noget om personalets rolle i aftalte forandringer
• Fokus på opfølgning – hvad går hver enkelt hjem og gør, og hvilke aftaler laver klyngen om evt. genbesøg af emnet og deling af resultater af iværksatte aktiviteter.

Klyngepakker udvikles af eKVIS i samråd med speciallægeorganisationerne med inddragelse af regionerne i relevant omfang. Den konkrete ordlyd med formuleringer om og vinkler på et givent emne sker med inddragelse af praktiserende speciallæger. Der udarbejdes både specialespecifikke og mere generelle klyngepakker, og alle klyngepakker gøres tilgængelige på www.eKVIS.dk efterhånden som de udarbejdes.