Lungemedicin

Til dig, der er praktiserende speciallæge i lungemedicin eller arbejder i en lungemedicinsk speciallægepraksis.

Arbejdet i klynger

Klyngernes primære formål er at understøtte det kliniske kvalitetsarbejde gennem tæt faglig sparring og fælles dialog.

For at understøtte et velfungerende og kontinuerligt arbejde i klyngerne skal klyngerne holde 2-4 årlige møder, hvor alle praktiserende speciallæger med ydernummer skal deltage. Der er afsat en pulje til afholdelse af møder, forplejning og aktiviteter, men der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm deltagelse i klyngemøder,

Der findes i alt 77 klynger i speciallægepraksis.

Til at understøtte klyngernes arbejde er etableret en klyngeplatformen. Klyngen kan her kommunikere med hinanden og klyngekoordinatoren kan indkalde til møder. Når du har noteret en mail under dine profiloplysninger, vil du få besked, når der er lagt møder eller nyheder op i platformen.

Under redskaber finder du vejledningen til brug af klyngeplatformen

 

Læs mere om klynger her

 

Redskaber

  • Arbejdet i klynger
  • Alle specialer

Vejledning til klyngeplatformen

I klyngeplatformen har hver klynge sin egen side til at koordinere møder, kommunikere og gemme dokumenter.

Diagnosekodning

Alle praktiserende speciallæger skal diagnosekode deres patienter.

For at kunne arbejde med data til det kliniske kvalitetsarbejde er det en forudsætning, at patienterne får registreret diagnosekoder i speciallægepraksis, så tilstande og sygdomsgrupper kan defineres. Viden om patienternes diagnoser bruges til overblik over egen population, data til klyngepakker og rapportering til nationale kliniske databaser. Diagnoserne giver desuden viden om patienterne i speciallægepraksis som en del af det samlede sundhedsvæsen.

 

Læs mere om diagnosekodning

 

Redskaber

  • ADHD databasen
  • Diabase
  • Diagnosekode
  • Hudkræftdatabase
  • Anæstesiologi
  • Børne- og Ungdomspsykiatri
  • Dermatologi
  • Gastroentorologi
  • Gynækologi
  • Kardiologi
  • Kirurgi
  • Lungemedicin
  • Neurologi
  • Oftalmologi
  • Øre-næse-halslæger
  • Ortopædkirurgi
  • Pædiatri
  • Plastikkirurgi
  • Psykiatri
  • Reumatologi

Tjek Sentinel og diagnoser

Brug vejledningen til at sikre dig at Sentinel fungerer i din klinik, og at diagnosekoder opsamles

Dansk Register for Astma

Der arbejdes i øjeblikket på at afklare, hvordan data om udredning og behandling i speciallægepraksis af patienter med astma kan komme til at indgå i databasen. Det gælder for praktiserende lungemedicinere og praktiserende pædiatere.

Dansk Register for Astma – DrAstma blev etableret i 2016 og inkluderer alle patienter over 6 år med  astma, som har været  i kontakt med en sygehus afdeling. Årligt inkluderes ca. 19.000 prævalente patienter og ca. 10.000 incidente patienter. Der arbejdes på at inkludere  patienter med Astma behandlet i praksissektoren, hvor hovedparten af børn, unge og voksne med astma bliver fulgt og behandlet.

Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge voksne i den vestlige verden. I Danmark har ca. 300.000 astma, heraf 150.000 børn.

Astma kan debutere i barnealderen eller efter 20 årsalderen, hvoraf nogle debuterer efter 40 års alderen. Nogle med astma har mange symptomer og relativ lidt inflammation. Andre har meget inflammation og færre symptomer. Desuden har nogle astmatikere samtidig allergi, der kan vanskeliggøre behandlingen af astma.

Mange klager over respiratoriske symptomer, så som hoste, åndenød, pibende vejrtrækning eller trykken for brystet. Selvom disse symptomer er klassiske for astma, er det ikke alle med disse lungesymptomer, der har astma. En astmadiagnose kræver, at man med objektive tests påviser reversible/hyperreaktive luftveje, før man starter fast medicinsk behandling. Dette kan foregå med en reversibilitetstest med beta2-agonist (FEV1 stigning 200 ml og 12%).  I nogle tilfælde er lungefunktionen dog inden for normalområdet, og her påvises bronkial hyperreaktivitet med bl.a. metakolin eller mannitol test.

Patienter med ustabil svær astma kan behandles med biologiske lægemidler på udvalgte børne – og lungemedicinske afdelinger.

Læs mere om databasen: DrAstma

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Dansk Register for KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Der arbejdes i øjeblikket på at afklare, hvordan data om udredning og behandling i speciallægepraksis af patienter med KOL kan komme til at indgå i databasen. Det gælder for praktiserende lungemedicinere.

Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom – DrKOL –  blev etableret i 2008 og inkluderer alle patienter med KOL over 30 år. DrKOL omfatter årligt ca. 18.000 patienter i ambulant hospitalsforløb og ca. 14.000 indlæggelser på grund af akut forværring i deres sygdom. Efter en længere pause inkluderer DrKOL fra 2020 igen patienter med KOL behandlet i almen praksis, og der arbejdes på at få relevante data fra lungemedicinsk speciallægepraksis med.

Formålet med DrKOL er at monitorere og forbedre kvaliteten af behandling til patienter med KOL i både primær- og sekundærsektor.  Dette skal sikre, at evidensbaserede behandlingstilbud, som omtales i de kliniske retningslinjer for KOL, tilbydes til alle relevante patienter.

Databasen har endvidere til formål at monitorere og forbedre kvaliteten af den KOL-rehabilitering der ydes på hospitalerne  og i kommunerne.

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er en af de store folkesygdomme. Det skønnes at omkring 300-400.000 danskere har KOL, og den nyeste viden peger på, at ca. 270.000 har klinisk betydende sygdom, hvoraf ca. 30-40.000 har svær eller meget svær KOL. En omfattende forskning indenfor KOL har vist, at rygning og motion/rehabilitering er hjørnestenene i behandlingen, men en lang række andre behandlinger har også positiv effekt på forløbet. Der er således i dag dokumentation for, at den korrekte behandling påvirker både selve sygdommens forløb og patientens funktionsniveau og livskvalitet.

Læs mere om databasen: DrKOL

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Ingen resultater