Arbejdet i klynger
Klyngernes primære formål er at understøtte det kliniske kvalitetsarbejde gennem tæt faglig sparring og fælles dialog.
For at understøtte et velfungerende og kontinuerligt arbejde i klyngerne skal klyngerne holde 2-4 årlige møder, hvor alle praktiserende speciallæger med ydernummer skal deltage. Der er afsat en pulje til afholdelse af møder, forplejning og aktiviteter, men der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm deltagelse i klyngemøder,
Der findes i alt 77 klynger i speciallægepraksis.
Til at understøtte klyngernes arbejde er etableret en klyngeplatformen. Klyngen kan her kommunikere med hinanden og klyngekoordinatoren kan indkalde til møder. Når du har noteret en mail under dine profiloplysninger, vil du få besked, når der er lagt møder eller nyheder op i platformen.
Under redskaber finder du vejledningen til brug af klyngeplatformen
Redskaber
Vejledning til klyngeplatformen
I klyngeplatformen har hver klynge sin egen side til at koordinere møder, kommunikere og gemme dokumenter.
Diagnosekodning
Alle praktiserende speciallæger skal diagnosekode deres patienter.
For at kunne arbejde med data til det kliniske kvalitetsarbejde er det en forudsætning, at patienterne får registreret diagnosekoder i speciallægepraksis, så tilstande og sygdomsgrupper kan defineres. Viden om patienternes diagnoser bruges til overblik over egen population, data til klyngepakker og rapportering til nationale kliniske databaser. Diagnoserne giver desuden viden om patienterne i speciallægepraksis som en del af det samlede sundhedsvæsen.
Redskaber
Tjek Sentinel og diagnoser
Brug vejledningen til at sikre dig at Sentinel fungerer i din klinik, og at diagnosekoder opsamles
Dansk Parkinson Kvalitetsdatabase – DaPaK
De praktiserende neurologer er forpligtet til at rapportere data til den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, DaPaK – Dansk Parkinson Kvalitetsdatabase
Dansk Parkinson Kvalitetsdatabase er landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram opstartet i 2024, og med inklusion af de praktiserende speciallæger i neurologi i 2025.
Formålet er at monitorere og forbedre kvaliteten af udredning, diagnosticering, behandling og rehabilitering til personer med Parkinsons Sygdom.
Populationen omfatter alle voksne personer med Parkinsons sygdom.
Databasen skal være med til at sikre ensartet og høj kvalitet i behandlingen af Parkinson-patienter i en tværfaglig og tværsektoriel indsats.
De praktiserende neurologer leverer via Sentinel diagnosekoder og relevante underkoder. Databasen vil desuden få oplysning om patientkontakter fra andre registre.
Læs mere om databasen: Dansk Parkinson Kvalitetsdatabase (DaPaK)
Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser
Redskaber
Administration af Sentinel
Sådan tilmelder du projekter og får overblik over hvilke data, der udveksles med Sentinel