Plastikkirurgi

Til dig, der er praktiserende speciallæge inden for plastikkirurgi eller arbejder i plastikkirurgisk praksis.

Arbejdet i klynger

Klyngernes primære formål er at understøtte det kliniske kvalitetsarbejde gennem tæt faglig sparring og fælles dialog.

For at understøtte et velfungerende og kontinuerligt arbejde i klyngerne skal klyngerne holde 2-4 årlige møder, hvor alle praktiserende speciallæger med ydernummer skal deltage. Der er afsat en pulje til afholdelse af møder, forplejning og aktiviteter, men der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm deltagelse i klyngemøder,

Der findes i alt 77 klynger i speciallægepraksis.

Til at understøtte klyngernes arbejde er etableret en klyngeplatformen. Klyngen kan her kommunikere med hinanden og klyngekoordinatoren kan indkalde til møder. Når du har noteret en mail under dine profiloplysninger, vil du få besked, når der er lagt møder eller nyheder op i platformen.

Under redskaber finder du vejledningen til brug af klyngeplatformen

 

Læs mere om klynger her

 

Redskaber

  • Arbejdet i klynger
  • Alle specialer

Vejledning til klyngeplatformen

I klyngeplatformen har hver klynge sin egen side til at koordinere møder, kommunikere og gemme dokumenter.

Dansk Melanom Database

Praktiserende plastikkirurger og praktiserende dermatologer er forpligtet til at rapportere til den landsdækkende kliniske Dansk Melanom Database, så data om patienter med invasive og in situ melanomer samles. I øjeblikket er rapportering sat i stå. Der afventes en ny løsning for rapportering af den kirurgiske del af behandlingen.

Praktiserende speciallæger skal kun rapportere for de patienter, som færdigbehandles i speciallægepraksis. Patienter som viderehenvises registreres på sygehusene.

Dansk Melanom Database blev oprettet som en klinisk forskningsdatabase tilbage i 1985. Databasen blev sidenhen omdannet til en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase per 1/1-2013 og med data fra speciallægepraksis siden 2021.

Der indberettes ca. 4000 patientforløb årligt (knap 3000 invasive og resten in situ).  Patienter kan indgå med flere tumorer. Populationen omfatter tumorer indberettet til databasen med biopsidato, alternativt primær kirurgidato (såfremt ingen biopsidato er registreret) i opgørelsesåret.

I indikatoropgørelser indgår invasive melanomer, mens supplerende opgørelser indeholder invasive og in situ melanomer.

Om rapportering: Den hidtidige papirindberetning er ophørt. Patologisvar indberettes direkte fra Patobank, mens der i øjeblikket udestår en løsning på rapportering af den kirurgiske behandling i speciallægepraksis.

Læs mere om databasen: Dansk Melanom Database

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Diagnosekodning

Alle praktiserende speciallæger skal diagnosekode deres patienter.

For at kunne arbejde med kvalitet og data om kvalitet er det vigtigt entydigt at kunne definere, hvilken sygdomsgruppe der er i fokus og sikre afgrænsning til andre sygdomme. Derfor bruges diagnosekoder i speciallægepraksis. For at understøtte sammenligneligheden for det ambulante område anvendes ICD-10 kodning.

Det er også tanken, at diagnosekodning skal synliggøre patientsammensætning og -volumen, så data fra speciallægepraksis kan indgå i viden om det samlede sundhedsvæsen. Kodning tænkes også at kunne give information og overblik, når specialer skal moderniseres.

Fra efteråret 2023 modtager regionerne data om diagnoser fra speciallægepraksis.

Læs mere om diagnosekodning

 

Redskaber

  • ADHD databasen
  • Diabase
  • Diagnosekode
  • Hudkræftdatabase
  • Anæstesiologi
  • Børne- og Ungdomspsykiatri
  • Dermatologi
  • Gastroentorologi
  • Gynækologi
  • Kardiologi
  • Kirurgi
  • Lungemedicin
  • Neurologi
  • Oftalmologi
  • Øre-næse-halslæger
  • Ortopædkirurgi
  • Pædiatri
  • Plastikkirurgi
  • Psykiatri
  • Reumatologi

Tjek Sentinel og diagnoser

Brug vejledningen til at sikre dig at Sentinel fungerer i din klinik, og at diagnosekoder opsamles

Ingen resultater