Reumatologi

Til dig, der er speciallæge inden for reumatologi eller arbejder i reumatologisk praksis.

Arbejdet i klynger

Klyngernes primære formål er at understøtte det kliniske kvalitetsarbejde gennem tæt faglig sparring og fælles dialog.

For at understøtte et velfungerende og kontinuerligt arbejde i klyngerne skal klyngerne holde 2-4 årlige møder, hvor alle praktiserende speciallæger med ydernummer skal deltage. Der er afsat en pulje til afholdelse af møder, forplejning og aktiviteter, men der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm deltagelse i klyngemøder,

Der findes i alt 77 klynger i speciallægepraksis.

Til at understøtte klyngernes arbejde er etableret en klyngeplatformen. Klyngen kan her kommunikere med hinanden og klyngekoordinatoren kan indkalde til møder. Når du har noteret en mail under dine profiloplysninger, vil du få besked, når der er lagt møder eller nyheder op i platformen.

Under redskaber finder du vejledningen til brug af klyngeplatformen

 

Læs mere om klynger her

 

Redskaber

  • Arbejdet i klynger
  • Alle specialer

Vejledning til klyngeplatformen

I klyngeplatformen har hver klynge sin egen side til at koordinere møder, kommunikere og gemme dokumenter.

Dansk Reumatologisk Database – Danbio

De praktiserende reumatologer er forpligtet til at rapportere data til den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, Danbio – Dansk Reumatologisk Kvalitetsdatabase

Dansk Reumatologisk Kvalitetsdatabase blev etableret i 2000. Der blev indberettet incidens i 2017: 1297 for leddegigt og 440 for rygsøjlegigt. Prævalensen af leddegigt kendes ikke, men skønnes at udgøre mellem 18.000 og 35.000, hvoraf ca. 50% skønnes at blive fulgt i hospitalsregi. Der er i 2016 registreret 21.488 patienter med leddegigt og 4.184 patienter med rygsøjlegigt i DANBIO. Det skønnes at rygsøjlegigt rammer 1,5-2% af befolkningen, hyppigst mænd. Psoriasis artrit rammer 15-20 % af patienter med psoriasis, som forekommer hos 2-3 % af befolkningen. Psoriasis artrit er ligeligt fordelt blandt mænd og kvinder.

DANBIO er et landsdækkende patientbehandlingssystem og en klinisk kvalitetsdatabase for reumatologi. Databasen er baseret på indrapportering fra patienter og personale på landets reumatologiske afdelinger og private klinikker.

I DANBIO registreres alle voksne reumatologiske patienter med inflammatorisk bevægeapparatssygdom (f.eks. leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt). Oplysningerne anvendes til at sikre en effektiv behandling af den enkelte patient, samtidig med at de indsamlede data er værdifulde i videnskabelige studier.

DANBIO er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Reumatologisk Selskab og landets reumatologiske afdelinger samt praktiserende reumatologer. Databasen ledes af en styregruppe med repræsentanter udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab, Yngre Reumatologer, Danske Reumatologers og Fysiurgers Organisation, Danske Regioner og patientrepræsentation.

Læs mere om databasen: Dansk Reumatologisk Kvalitetsdatabase

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Redskaber

  • Danbio
  • Reumatologi

Vejledning til registrering i Danbio

Dansk Rygdatabase

Der arbejdes på at praktiserende reumatologer bliver omfattet af registrering til Dansk Rygdatabase

Dansk Rygdatabase blev etableret i 2017.

På baggrund af de aktuelt tilgængelige data i registrene har styregruppen valgt at fokusere på incidente patienter med degenerative rygsmerter, der er set på sygehus i Danmark svarende til ca. 60.000 patienter årligt.

Databasen vil på sigt blive udvidet med indikatorer, der berører behandlingskvaliteten i rygpatienters forløb i andre sektorer. Der arbejdes således på at identificere, hvilke indikatorer og data det kan være relevant at rapportere fra reumatologisk speciallægepraksis.

Læs mere om databasen: Dansk Rygdatabase

 

Læs mere om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Diagnosekodning

Alle praktiserende speciallæger skal diagnosekode deres patienter.

For at kunne arbejde med kvalitet og data om kvalitet er det vigtigt entydigt at kunne definere, hvilken sygdomsgruppe der er i fokus og sikre afgrænsning til andre sygdomme. Derfor bruges diagnosekoder i speciallægepraksis. For at understøtte sammenligneligheden for det ambulante område anvendes ICD-10 kodning.

Det er også tanken, at diagnosekodning skal synliggøre patientsammensætning og -volumen, så data fra speciallægepraksis kan indgå i viden om det samlede sundhedsvæsen. Kodning tænkes også at kunne give information og overblik, når specialer skal moderniseres.

Fra efteråret 2023 modtager regionerne data om diagnoser fra speciallægepraksis.

Læs mere om diagnosekodning

 

Redskaber

  • ADHD databasen
  • Diabase
  • Diagnosekode
  • Hudkræftdatabase
  • Anæstesiologi
  • Børne- og Ungdomspsykiatri
  • Dermatologi
  • Gastroentorologi
  • Gynækologi
  • Kardiologi
  • Kirurgi
  • Lungemedicin
  • Neurologi
  • Oftalmologi
  • Øre-næse-halslæger
  • Ortopædkirurgi
  • Pædiatri
  • Plastikkirurgi
  • Psykiatri
  • Reumatologi

Tjek Sentinel og diagnoser

Brug vejledningen til at sikre dig at Sentinel fungerer i din klinik, og at diagnosekoder opsamles

Ingen resultater