Diagnosekodning

Formål med diagnosekodning

Alle patienter i speciallægepraksis skal diagnosekodes for at sikre fællessprog med det øvrige sundhedsvæsen, og som forudsætning for at kunne arbejde med data fra speciallægepraksis. Diagnoserne definerer patienter med samme tilstande og sygdomme og det er et vigtigt grundlag for kvalitetsarbejdet. I speciallægepraksis anvendes ICD systemet.

Viden om patienternes diagnoser bruges til:

Overblik over klinikkens og specialets population og giver mulighed for benchmark
Data til klyngepakker, hvor diagnoser kan parres med andre data fra journalen og/eller egne indtastninger
Rapportering til nationale kliniske databaser
Viden om patientpopulationen i speciallægepraksis og deres kontakt med andre sektorer i sundhedsvæsenet

Diagnosekodning er aftalt i overenskomsten og det er ligeledes aftalt, at speciallægerne bruger Sentinel som redskab til at samle og håndtere diagnoser. Du kan læse mere om Sentinel HER.

Diagnosekodning i klinikken

Alle patienter skal som minimum have én diagnosekode i et patientforløb, der er den primære indikation for de aktiviteter, du sætter i gang.

Koden skal minimum bestå af et/to bogstaver og to tal. Koden bliver mere præcis, hvis der anvendes flere decimaler.
- Eks: DH353L Tør aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er f.eks. mere præcis end DH35 Andre forandringer i øjets nethinde.
- Der kan evt anvendes en obs pro diagnose eller UNS diagnose, hvis diagnosen ikke kan stilles præcist endnu.
- Koderne kan se forskellige ud alt efter om dit lægesystem tilbyder dig koderne i ICD10 format (f.eks. H35.3) eller SKS-format (DH353)

Det er vigtigt, at du i forbindelse med, at du sætter en diagnosekode, angiver om der er tale om en aktionsdiagnose eller en bidiagnose.
- Aktionsdiagnoser: Ved at sætte en aktionsdiagnose angiver du den primære indikation for de aktiviteter, som du sætter i gang.
- Bi-diagnoser: Diagnoser som komplicerer eller giver anledning til øvrige aktiviteter i patientforløbet, anføres som bi-diagnoser.

Hvis patienten får en ny tilstand, sygdom eller mistanke, som I handler på i klinikken, sættes en ny aktionsdiagnose.

Private patienter: For at frasortere diagnosekoder på private patienter, skal du registrerer diagnoser på en dato, hvor du også har registreret en overenskomstydelse. Nogle lægesystemer har en funktion, hvor du kan markere at patienten er privat.

Sådan understøttes diagnosekodning teknisk

Lægesystemer, som er certificeret og godkendt af Medcom understøtter:

at gældende ICD10 koder kan vælges og registres i patientens journal
at der for hver kode kan angives, om det er en aktions- eller bi-diagnose
at lægen bliver gjort opmærksom på, hvis der ikke er angivet en aktionsdiagnose på en patient
at lægen bliver gjort opmærksom på hvis en patient ikke ikke har fået sat en diagnosekode de seneste 12 måneder

Sentinel installeres i lægesystemet i klinikken. Når lægen har godkendt databehandleraftalen, givet samtykke til opsamling og tilmeldt sig projektet Diagnosekodning, samles og behandles klinikkens diagnosekoder.

Sentinel samler alle diagnosekoder, der er sat i klinikken samt om der er tale om en aktionsdiagnose eller bidiagnose. Hvis der anvendes andre diagnosetyper samles diagnosekoden også, men diagnosetypen samles ikke.

Du kan sikre dig, at du opsamler og leverer diagnoser vha. denne vejledning

Sentinel kan derudover genbruge og sende diagnoserne til andre formål – men det sker altid først, når lægen har godkendt datalevering til de konkrete formål.

Hvor vises klinikkens diagnoser?

Klinikkens overblik over egne patienter
Ved at logge ind på https://sentinel-data.dk/ kan du få overblik over klinikkens 20 hyppigste diagnoser, fordeling på køn og alder og sammenligne dig med kollegaer i klyngen, regionen og specialet. Data vises aggregeret. Hvis patienten har fået tildelt forskellige diagnoser, tæller patienten med flere steder. Hvis patienten har fået tildelt samme kode flere gange inden for det aktuelle tidsinterval, tæller patienten med én gang.

Diagnoser til de kliniske databaser
Når det er aftalt, at et speciale skal rapporterer til en godkendt klinisk database, sendes diagnosekoder og evt. andre relevante data på patienten til databasen.

Regionernes adgang til diagnosekoder: Regionerne har ret til at se aggregerede diagnosekoder for de patienter, du behandler under den offentlige sygesikring. De kan se de hyppigst anvendte diagnosekoder på klinikniveau, kommuneniveau, regionsniveau og landsniveau. Diagnosekoderne kan ikke ses på patientniveau.

Nye formål, der er på vej:

Diagnoser til Sundhedsjournalen
Patienten og andre klinikere, som behandler patienten, vil kunne se diagnosekoderne samt epikriser i patientens sundhedsjournal på Sundhed.dk. Læs mere om Sundhedsjournalen her.

Dataregister for speciallægepraksis
Diagnoser sendes til Sundhedsdatastyrelsen og kommer til at indgå i et register for det nære sundhedsvæsen sammen med almen praksis og kommunerne. Data i registeret skal blandt andet anvendes til planlægning, forskning og kvalitetsudvikling.

Databehandlingen er aftalt i den databehandleraftale, som speciallægen indgår med Sentinel og hjemmel til ovennævnte formål er beskrevet HER

Her finder du Sundhedsdatastyrelsens klassifikationssystem med alle ICD-10 diagnoser, procedurekoder mv findes. SKS-browseren opdateres jævnligt og vil blive opdateret til ICD-11, når det kommer.

SKS-browseren