Arbejdet i klynger

Klyngernes primære formål er at understøtte det kliniske kvalitetsarbejde gennem tæt faglig sparring og fælles dialog.

For at understøtte et velfungerende og kontinuerligt arbejde i klyngerne skal klyngerne holde 2-4 årlige møder, hvor alle praktiserende speciallæger med ydernummer skal deltage. Der er afsat en pulje til afholdelse af møder, forplejning og aktiviteter, men der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm deltagelse i klyngemøder,

Der findes i alt 77 klynger i speciallægepraksis.

Til at understøtte klyngernes arbejde er etableret en klyngeplatformen. Klyngen kan her kommunikere med hinanden og klyngekoordinatoren kan indkalde til møder. Når du har noteret en mail under dine profiloplysninger, vil du få besked, når der er lagt møder eller nyheder op i platformen.

Under redskaber finder du vejledningen til brug af klyngeplatformen

Læs mere om klynger her

Diagnosekodning

Alle praktiserende speciallæger skal diagnosekode deres patienter.

For at kunne arbejde med data til det kliniske kvalitetsarbejde er det en forudsætning, at patienterne får registreret diagnosekoder i speciallægepraksis, så tilstande og sygdomsgrupper kan defineres. Viden om patienternes diagnoser bruges til overblik over egen population, data til klyngepakker og rapportering til nationale kliniske databaser. Diagnoserne giver desuden viden om patienterne i speciallægepraksis som en del af det samlede sundhedsvæsen.

Læs mere om diagnosekodning

TiGrAb – Dansk Kvalitetsdatabase for Tidlig graviditet og Abort

Praktiserende gynækologer er forpligtet til at rapportere data til TiGrAb – Dansk Kvalitetsdatabase for Tidlig graviditet og Abort