Arbejdet i klynger
Klyngernes primære formål er at understøtte det kliniske kvalitetsarbejde gennem tæt faglig sparring og fælles dialog.
For at understøtte et velfungerende og kontinuerligt arbejde i klyngerne skal klyngerne holde 2-4 årlige møder, hvor alle praktiserende speciallæger med ydernummer skal deltage. Der er afsat en pulje til afholdelse af møder, forplejning og aktiviteter, men der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm deltagelse i klyngemøder,
Der findes i alt 77 klynger i speciallægepraksis.
Til at understøtte klyngernes arbejde er etableret en klyngeplatformen. Klyngen kan her kommunikere med hinanden og klyngekoordinatoren kan indkalde til møder. Når du har noteret en mail under dine profiloplysninger, vil du få besked, når der er lagt møder eller nyheder op i platformen.
Under redskaber finder du vejledningen til brug af klyngeplatformen
Redskaber
Vejledning til klyngeplatformen
I klyngeplatformen har hver klynge sin egen side til at koordinere møder, kommunikere og gemme dokumenter.
Dansk Melanom Database
Praktiserende plastikkirurger og praktiserende dermatologer er forpligtet til at rapportere til den landsdækkende kliniske Dansk Melanom Database, så data om patienter med invasive og in situ melanomer samles. I øjeblikket er rapportering sat i stå. Der afventes en ny løsning for rapportering af den kirurgiske del af behandlingen.
Praktiserende speciallæger skal kun rapportere for de patienter, som færdigbehandles i speciallægepraksis. Patienter som viderehenvises registreres på sygehusene.
Dansk Melanom Database blev oprettet som en klinisk forskningsdatabase tilbage i 1985. Databasen blev sidenhen omdannet til en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase per 1/1-2013 og med data fra speciallægepraksis siden 2021.
Der indberettes ca. 4000 patientforløb årligt (knap 3000 invasive og resten in situ). Patienter kan indgå med flere tumorer. Populationen omfatter tumorer indberettet til databasen med biopsidato, alternativt primær kirurgidato (såfremt ingen biopsidato er registreret) i opgørelsesåret.
I indikatoropgørelser indgår invasive melanomer, mens supplerende opgørelser indeholder invasive og in situ melanomer.
Om rapportering: Den hidtidige papirindberetning er ophørt. Patologisvar indberettes direkte fra Patobank, mens der i øjeblikket udestår en løsning på rapportering af den kirurgiske behandling i speciallægepraksis.
Læs mere om databasen: Dansk Melanom Database
Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser
Diagnosekodning
Alle praktiserende speciallæger skal diagnosekode deres patienter.
For at kunne arbejde med data til det kliniske kvalitetsarbejde er det en forudsætning, at patienterne får registreret diagnosekoder i speciallægepraksis, så tilstande og sygdomsgrupper kan defineres. Viden om patienternes diagnoser bruges til overblik over egen population, data til klyngepakker og rapportering til nationale kliniske databaser. Diagnoserne giver desuden viden om patienterne i speciallægepraksis som en del af det samlede sundhedsvæsen.
Redskaber
Tjek Sentinel og diagnoser
Brug vejledningen til at sikre dig at Sentinel fungerer i din klinik, og at diagnosekoder opsamles