diktafon-aspect-ratio-1920-692

Kliniske kvalitetsdatabaser

I de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser følges kvaliteten af udredning og behandling på udvalgte områder. Databaserne har alle det overordnede formål at bidrage til at udvikle og ensarte den sundhedsfaglige kvalitet.

eKVIS understøtter de praktiserende speciallæger i at rapportere til praksisrelevante landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser.

Hvorfor skal speciallægepraksis rapportere?

De fleste kliniske kvalitetsdatabaser udgår fra sygehusene og omfatter derfor i udgangspunktet kun udredning og behandling af patienter i sygehusregi.

Der ses mere end 2 mio. patienter hvert år i speciallægepraksis. Kvaliteten i denne udredning og behandling bliver mere synlig, hvis speciallægepraksis rapporterer til de relevante databaser.

Når en database er introduceret i et speciale, er det obligatorisk for alle praksis inden for specialet at rapportere.

Sådan arbejder eKVIS med kliniske kvalitetsdatabaser

Om en klinisk database er relevant for speciallægepraksis afgøres i tæt dialog mellem eKVIS, RKKP og den relevante speciallægeorganisation.

Der udpeges repræsentation fra praksis til databasens styregruppe, og praksisrelevante indikatorer identificeres og kvalificeres.

I et samarbejde mellem eKVIS, Sentinel-enheden og repræsentanter for specialet udvikles og testes en teknisk løsning for rapportering, der efterfølgende udrulles til hele specialet.

Det er Regionernes Kliniske KvalitetsProgram – RKKP, der er sekretariat for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser.

 

Læs mere om databaser og RKKP

 

RKKPbillede-aspect-ratio-458-312

ADHD-database

De praktiserende Børne- og ungdomspsykiatere er forpligtet til at rapportere data til den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, ADHD-databasen.

Siden 2011 har der eksisteret en national database, der har fulgt ADHD-udredningen af patienter i sygehusregi og fra 2021 også sygehusbehandling. Op imod halvdelen af de patienter, der ses af praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, udredes og behandles for ADHD. Det er derfor i 2023 besluttet, at praktiserende børne- og ungdomspsykiatere skal rapportere udredning og behandling til ADHD-databasen.

Læs mere om databasen: ADHD Databasen

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Redskaber

  • ADHD databasen
  • Diabase
  • Hudkræftdatabase
  • Alle specialer

Administration af Sentinel

Sådan tilmelder du projekter og får overblik over hvilke data, der udveksles med Sentinel

  • ADHD databasen
  • Børne- og Ungdomspsykiatri

Vejledning til ADHD-databasen

Vejledning i rapportering til ADHD databasen

Atrieflimren i Danmark – AFDK

De praktiserende kardiologer er forpligtet til at rapportere data til den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, AFDK – Atrieflimren i Danmark

Atrieflimren i Danmark er etableret i 2016 startende med data fra sygehusene. I 2022 er data om patienter fra kardiologisk speciallægepraksis inkluderet og det er forventningen også at inkludere data fra almen praksis.

Populationen omfatter både incidente og prævalente patienter.

Baggrunden for at udvikle databasen har været en erkendelse af, at der kunne være stor variation i kvaliteten af behandlingen af atrieflimren i Danmark. Således understøtter databasen, at patienter får behandling på korrekt indikation, at nationale kliniske retningslinjer bliver fulgt, og at det tværsektorielle samarbejde om patientforløbene sker uden kvalitetsbrist.

Praktiserende kardiologer er forpligtet til at rapportere til AFDK – databasen for atrieflimren i Danmark. Formålet er at sikre, at databasen også indeholder data om den udredning og behandling, der foregår i speciallægepraksis.

Praktiserende kardiologer, skal udelukkende videregive diagnosekode DI48 samt tilhørende underkoder. Øvrige relevante data – fx om medicin og laboratorieprøver – rapporteres til databasen fra centrale registre – herunder receptserveren og laboratorierne.

Læs mere om databasen: Atrieflimren i Danmark

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Redskaber

  • ADHD databasen
  • Diabase
  • Hudkræftdatabase
  • Alle specialer

Administration af Sentinel

Sådan tilmelder du projekter og får overblik over hvilke data, der udveksles med Sentinel

Dansk Reumatologisk Database – Danbio

De praktiserende reumatologer er forpligtet til at rapportere data til den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, Danbio – Dansk Reumatologisk Kvalitetsdatabase

Dansk Reumatologisk Kvalitetsdatabase blev etableret i 2000. Der blev indberettet incidens i 2017: 1297 for leddegigt og 440 for rygsøjlegigt. Prævalensen af leddegigt kendes ikke, men skønnes at udgøre mellem 18.000 og 35.000, hvoraf ca. 50% skønnes at blive fulgt i hospitalsregi. Der er i 2016 registreret 21.488 patienter med leddegigt og 4.184 patienter med rygsøjlegigt i DANBIO. Det skønnes at rygsøjlegigt rammer 1,5-2% af befolkningen, hyppigst mænd. Psoriasis artrit rammer 15-20 % af patienter med psoriasis, som forekommer hos 2-3 % af befolkningen. Psoriasis artrit er ligeligt fordelt blandt mænd og kvinder.

DANBIO er et landsdækkende patientbehandlingssystem og en klinisk kvalitetsdatabase for reumatologi. Databasen er baseret på indrapportering fra patienter og personale på landets reumatologiske afdelinger og private klinikker.

I DANBIO registreres alle voksne reumatologiske patienter med inflammatorisk bevægeapparatssygdom (f.eks. leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt). Oplysningerne anvendes til at sikre en effektiv behandling af den enkelte patient, samtidig med at de indsamlede data er værdifulde i videnskabelige studier.

DANBIO er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Reumatologisk Selskab og landets reumatologiske afdelinger samt praktiserende reumatologer. Databasen ledes af en styregruppe med repræsentanter udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab, Yngre Reumatologer, Danske Reumatologers og Fysiurgers Organisation, Danske Regioner og patientrepræsentation.

Læs mere om databasen: Dansk Reumatologisk Kvalitetsdatabase

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Redskaber

Dansk Herniedatabase

Praktiserende kirurger er forpligtet til at rapportere data til Dansk Herniedatabase

Dansk Herniedatabase dækker ingvinalhernier og ventralhernier hos voksne, og har siden sin etablering i 1998 dokumenteret et betydeligt kvalitetsløft på hovedindikatorerne. Ventralherniedatabasen startede i 2007. I databasearbejdet indgår, som en væsentlig komponent, en videnskabelig indsats, hvor publikationerne har vakt betydelig international interesse, idet databasen er den eneste landsdækkende på globalt plan.

Læs mere om databasen: Dansk Herniedatabase

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Redskaber

Dansk Melanom Database

Praktiserende plastikkirurger og praktiserende dermatologer er forpligtet til at rapportere til den landsdækkende kliniske Dansk Melanom Database, så data om patienter med invasive og in situ melanomer samles. I øjeblikket er rapportering sat i stå. Der afventes en ny løsning for rapportering af den kirurgiske del af behandlingen.

Praktiserende speciallæger skal kun rapportere for de patienter, som færdigbehandles i speciallægepraksis. Patienter som viderehenvises registreres på sygehusene.

Dansk Melanom Database blev oprettet som en klinisk forskningsdatabase tilbage i 1985. Databasen blev sidenhen omdannet til en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase per 1/1-2013 og med data fra speciallægepraksis siden 2021.

Der indberettes ca. 4000 patientforløb årligt (knap 3000 invasive og resten in situ).  Patienter kan indgå med flere tumorer. Populationen omfatter tumorer indberettet til databasen med biopsidato, alternativt primær kirurgidato (såfremt ingen biopsidato er registreret) i opgørelsesåret.

I indikatoropgørelser indgår invasive melanomer, mens supplerende opgørelser indeholder invasive og in situ melanomer.

Om rapportering: Den hidtidige papirindberetning er ophørt. Patologisvar indberettes direkte fra Patobank, mens der i øjeblikket udestår en løsning på rapportering af den kirurgiske behandling i speciallægepraksis.

Læs mere om databasen: Dansk Melanom Database

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

DiaBase

De praktiserende øjenlæger er forpligtet til at rapportere data til den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, DiaBase som led i den samlede diabetesomsorg i Danmark

Formålet med Den landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) er at monitorere kvaliteten af screeningsindsatsen for diabetiske øjenkomplikationer, samt at følge udviklingen af diabetiske øjenkomplikationer over tid med henblik på løbende at forbedre kvaliteten af screeningsindsatsen og behandlingen af diabetespatienterne.

DiaBase blev etableret i 2007.

Der indberettes ca. 100.000 patientforløb årligt. Alle borgere ≥ 18 år som screenes for diabetisk retinopati på øjenafdelinger/øjenambulatorier i sygehussektoren eller hos praktiserende øjenlæger indberettes til databasen.

Læs mere om databasen: DiaBase

Rapportering til DiaBase foregår via Sentinel og udfyldelse af en pop-up ved screening for diabetisk retinopati og maculopati.

Læs mere om Sentinel her

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Redskaber

  • ADHD databasen
  • Diabase
  • Hudkræftdatabase
  • Alle specialer

Administration af Sentinel

Sådan tilmelder du projekter og får overblik over hvilke data, der udveksles med Sentinel

Hudkræftdatabasen

De praktiserende dermatologer er forpligtet til at rapportere data til den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, Hudkræftdatabasen (tidligere NMSC-databasen).

Hudkræftdatabasen blev etableret i 2010. Der indberettes ca. 22.000 patientforløb årligt. Databasen dækker over patientforløb med diagnosticeret hudkræft. Det omfatter patienter med basalcellecarcinom, planocellulært carcinom, Mb. Bowen, Keratoakanthom og øvrige typer.

Rapporterer du til Hudkræftdatabasen, rapporteres data automatisk til Cancerregisteret. Det betyder, at når en hudkræft registreres i databasen, skal den ikke også registreres til Cancerregisteret via Sundhedsdatastyrelsens SEI-system.

Læs mere om databasen: Hudkræftdatabasen

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Redskaber

  • Hudkræftdatabase
  • Dermatologi

Brugervejledning til Hudkræftdatabasen

  • ADHD databasen
  • Diabase
  • Hudkræftdatabase
  • Alle specialer

Administration af Sentinel

Sådan tilmelder du projekter og får overblik over hvilke data, der udveksles med Sentinel

  • Hudkræftdatabase
  • Dermatologi

Vejledning i brug af kvalitetsrapporten for Hudkræftdatabasen – video

Se i videoen, hvad du kan se i din kvalitetsrapport for Hudkræftdatabasen

TiGrAb – Dansk Kvalitetsdatabase for Tidlig graviditet og Abort

Praktiserende gynækologer er forpligtet til at rapportere data til TiGrAb – Dansk Kvalitetsdatabase for Tidlig graviditet og Abort

Tidlig Graviditet og Abort Kvalitetsdatabase (TiGrAb) har til formål er at monitorere kvaliteten af behandlingspraksis inden for spontan abort, provokeret abort og ekstrauterin graviditet, samt følge andelen af patienter, som udvikler komplikationer til de forskellige behandlingstyper.

Der registreres hvert år omkring 15.000 provokerede aborter, knapt 9.000 spontane aborter (incl. missed abortion), knapt 900 ekstrauterine graviditeter, eller i alt knapt 25.000 årlige tilfælde. Tidlig Graviditet og Abort Kvalitetsdatabase (TiGrAb) blev etableret i 2006 og er baseret på data fra Landspatientregisteret.

Læs mere om databasen: TiGrAb

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Redskaber

Dansk Register for Astma

Der arbejdes i øjeblikket på at afklare, hvordan data om udredning og behandling i speciallægepraksis af patienter med astma kan komme til at indgå i databasen. Det gælder for praktiserende lungemedicinere og praktiserende pædiatere.

Dansk Register for Astma – DrAstma blev etableret i 2016 og inkluderer alle patienter over 6 år med  astma, som har været  i kontakt med en sygehus afdeling. Årligt inkluderes ca. 19.000 prævalente patienter og ca. 10.000 incidente patienter. Der arbejdes på at inkludere  patienter med Astma behandlet i praksissektoren, hvor hovedparten af børn, unge og voksne med astma bliver fulgt og behandlet.

Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge voksne i den vestlige verden. I Danmark har ca. 300.000 astma, heraf 150.000 børn.

Astma kan debutere i barnealderen eller efter 20 årsalderen, hvoraf nogle debuterer efter 40 års alderen. Nogle med astma har mange symptomer og relativ lidt inflammation. Andre har meget inflammation og færre symptomer. Desuden har nogle astmatikere samtidig allergi, der kan vanskeliggøre behandlingen af astma.

Mange klager over respiratoriske symptomer, så som hoste, åndenød, pibende vejrtrækning eller trykken for brystet. Selvom disse symptomer er klassiske for astma, er det ikke alle med disse lungesymptomer, der har astma. En astmadiagnose kræver, at man med objektive tests påviser reversible/hyperreaktive luftveje, før man starter fast medicinsk behandling. Dette kan foregå med en reversibilitetstest med beta2-agonist (FEV1 stigning 200 ml og 12%).  I nogle tilfælde er lungefunktionen dog inden for normalområdet, og her påvises bronkial hyperreaktivitet med bl.a. metakolin eller mannitol test.

Patienter med ustabil svær astma kan behandles med biologiske lægemidler på udvalgte børne – og lungemedicinske afdelinger.

Læs mere om databasen: DrAstma

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Dansk Register for KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Der arbejdes i øjeblikket på at afklare, hvordan data om udredning og behandling i speciallægepraksis af patienter med KOL kan komme til at indgå i databasen. Det gælder for praktiserende lungemedicinere.

Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom – DrKOL –  blev etableret i 2008 og inkluderer alle patienter med KOL over 30 år. DrKOL omfatter årligt ca. 18.000 patienter i ambulant hospitalsforløb og ca. 14.000 indlæggelser på grund af akut forværring i deres sygdom. Efter en længere pause inkluderer DrKOL fra 2020 igen patienter med KOL behandlet i almen praksis, og der arbejdes på at få relevante data fra lungemedicinsk speciallægepraksis med.

Formålet med DrKOL er at monitorere og forbedre kvaliteten af behandling til patienter med KOL i både primær- og sekundærsektor.  Dette skal sikre, at evidensbaserede behandlingstilbud, som omtales i de kliniske retningslinjer for KOL, tilbydes til alle relevante patienter.

Databasen har endvidere til formål at monitorere og forbedre kvaliteten af den KOL-rehabilitering der ydes på hospitalerne  og i kommunerne.

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er en af de store folkesygdomme. Det skønnes at omkring 300-400.000 danskere har KOL, og den nyeste viden peger på, at ca. 270.000 har klinisk betydende sygdom, hvoraf ca. 30-40.000 har svær eller meget svær KOL. En omfattende forskning indenfor KOL har vist, at rygning og motion/rehabilitering er hjørnestenene i behandlingen, men en lang række andre behandlinger har også positiv effekt på forløbet. Der er således i dag dokumentation for, at den korrekte behandling påvirker både selve sygdommens forløb og patientens funktionsniveau og livskvalitet.

Læs mere om databasen: DrKOL

 

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Dansk Rygdatabase

Der arbejdes på at praktiserende reumatologer bliver omfattet af registrering til Dansk Rygdatabase

Dansk Rygdatabase blev etableret i 2017.

På baggrund af de aktuelt tilgængelige data i registrene har styregruppen valgt at fokusere på incidente patienter med degenerative rygsmerter, der er set på sygehus i Danmark svarende til ca. 60.000 patienter årligt.

Databasen vil på sigt blive udvidet med indikatorer, der berører behandlingskvaliteten i rygpatienters forløb i andre sektorer. Der arbejdes således på at identificere, hvilke indikatorer og data det kan være relevant at rapportere fra reumatologisk speciallægepraksis.

Læs mere om databasen: Dansk Rygdatabase

 

Læs mere om kliniske kvalitetsdatabaser

 

Databaser under opstart

Der arbejdes i øjeblikket på opstart af database for Psoriasis og for Parkinson. Speciallægepraksis er repræsenteret i begge databaser.

 

Ingen resultater