Arbejdet i klynger

Klyngernes primære formål er at understøtte det kliniske kvalitetsarbejde gennem tæt faglig sparring og fælles dialog.

For at understøtte et velfungerende og kontinuerligt arbejde i klyngerne skal klyngerne holde 2-4 årlige møder, hvor alle praktiserende speciallæger med ydernummer skal deltage. Der er afsat en pulje til afholdelse af møder, forplejning og aktiviteter, men der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm deltagelse i klyngemøder,

Der findes i alt 77 klynger i speciallægepraksis.

Til at understøtte klyngernes arbejde er etableret en klyngeplatformen. Klyngen kan her kommunikere med hinanden og klyngekoordinatoren kan indkalde til møder. Når du har noteret en mail under dine profiloplysninger, vil du få besked, når der er lagt møder eller nyheder op i platformen.

Under redskaber finder du vejledningen til brug af klyngeplatformen

Læs mere om klynger her

Klyngepakker til dermatologi

Find her klyngepakker, der er udarbejdet til kvalitetsklyngerne hos de praktiserende dermatologer.

eKVIS laver i samarbejde med speciallægeorganisationerne klyngepakker, som klyngerne kan vælge at arbejde med. Klyngerne bestemmer selv, hvilke kvalitetsemner de arbejder med.

Under redskaber finder du specialespecifikke klyngepakker.

Find alle klyngepakker her

PRO psoriasis

PRO Psoriasis er et elektronisk spørgeskema udviklet til psoriasispatienter. Skemaet indeholder emner, der er vigtige for både patienter og klinikere, og skal bruges som supplement til den kliniske vurdering i dermatologisk speciallægepraksis.

PRO redskabet skal anvendes til patienter med psoriasis, der behandles i speciallægepraksis og på sygehusene.

Værktøjet er udviklet af læger, sygeplejersker og patienter i regi af det nationale PRO sekretariatet og pilottestet af bl.a. af 250 psoriasispatienter og fire praktiserende hudklinikker.

Skemaet indeholder følgende emner:

• Hverdagen med psoriasis i huden (Dermatologi-livskvalitetsindeks DLQI)
• Hudmanifestationer
• Ledproblemer
• Risikofaktorer for hjerte-/karsygdomme
• Bivirkninger’
• Trivsel (MDI2)
• Emner til samtale

Læs klinikvejledningen under redskaber, så din praksis kan komme i gang med at anvende PRO psoriasis.

Se her et webinar om PRO psoriasis

Se indholdet i spørgeskemaet

Læs mere om PRO

Læs om udvikling og pilotafprøvning af PRO psoriasis

Hudkræftdatabasen

De praktiserende dermatologer er forpligtet til at rapportere data til den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, Hudkræftdatabasen (tidligere NMSC-databasen).

Hudkræftdatabasen blev etableret i 2010. Der indberettes ca. 22.000 patientforløb årligt. Databasen dækker over patientforløb med diagnosticeret hudkræft. Det omfatter patienter med basalcellecarcinom, planocellulært carcinom, Mb. Bowen, Keratoakanthom og øvrige typer.

Rapporterer du til Hudkræftdatabasen, rapporteres data automatisk til Cancerregisteret. Det betyder, at når en hudkræft registreres i databasen, skal den ikke også registreres til Cancerregisteret via Sundhedsdatastyrelsens SEI-system.

Læs mere om databasen: Hudkræftdatabasen

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

Dansk Melanom Database

Praktiserende plastikkirurger og praktiserende dermatologer er forpligtet til at rapportere til den landsdækkende kliniske Dansk Melanom Database, så data om patienter med invasive og in situ melanomer samles. I øjeblikket er rapportering sat i stå. Der afventes en ny løsning for rapportering af den kirurgiske del af behandlingen.

Praktiserende speciallæger skal kun rapportere for de patienter, som færdigbehandles i speciallægepraksis. Patienter som viderehenvises registreres på sygehusene.

Dansk Melanom Database blev oprettet som en klinisk forskningsdatabase tilbage i 1985. Databasen blev sidenhen omdannet til en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase per 1/1-2013 og med data fra speciallægepraksis siden 2021.

Der indberettes ca. 4000 patientforløb årligt (knap 3000 invasive og resten in situ).  Patienter kan indgå med flere tumorer. Populationen omfatter tumorer indberettet til databasen med biopsidato, alternativt primær kirurgidato (såfremt ingen biopsidato er registreret) i opgørelsesåret.

I indikatoropgørelser indgår invasive melanomer, mens supplerende opgørelser indeholder invasive og in situ melanomer.

Om rapportering: Den hidtidige papirindberetning er ophørt. Patologisvar indberettes direkte fra Patobank, mens der i øjeblikket udestår en løsning på rapportering af den kirurgiske behandling i speciallægepraksis.

Læs mere om databasen: Dansk Melanom Database

Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser

Diagnosekodning

Alle praktiserende speciallæger skal diagnosekode deres patienter.

For at kunne arbejde med kvalitet og data om kvalitet er det vigtigt entydigt at kunne definere, hvilken sygdomsgruppe der er i fokus og sikre afgrænsning til andre sygdomme. Derfor bruges diagnosekoder i speciallægepraksis. For at understøtte sammenligneligheden for det ambulante område anvendes ICD-10 kodning.

Det er også tanken, at diagnosekodning skal synliggøre patientsammensætning og -volumen, så data fra speciallægepraksis kan indgå i viden om det samlede sundhedsvæsen. Kodning tænkes også at kunne give information og overblik, når specialer skal moderniseres.

Fra efteråret 2023 modtager regionerne data om diagnoser fra speciallægepraksis.

Læs mere om diagnosekodning