Arbejdet i klynger
Klyngernes primære formål er at understøtte det kliniske kvalitetsarbejde gennem tæt faglig sparring og fælles dialog.
For at understøtte et velfungerende og kontinuerligt arbejde i klyngerne skal klyngerne holde 2-4 årlige møder, hvor alle praktiserende speciallæger med ydernummer skal deltage. Der er afsat en pulje til afholdelse af møder, forplejning og aktiviteter, men der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm deltagelse i klyngemøder,
Der findes i alt 77 klynger i speciallægepraksis.
Til at understøtte klyngernes arbejde er etableret en klyngeplatformen. Klyngen kan her kommunikere med hinanden og klyngekoordinatoren kan indkalde til møder. Når du har noteret en mail under dine profiloplysninger, vil du få besked, når der er lagt møder eller nyheder op i platformen.
Under redskaber finder du vejledningen til brug af klyngeplatformen
Redskaber
Vejledning til klyngeplatformen
I klyngeplatformen har hver klynge sin egen side til at koordinere møder, kommunikere og gemme dokumenter.
Klyngepakker til dermatologi
Find her klyngepakker, der er udarbejdet til kvalitetsklyngerne hos de praktiserende dermatologer.
eKVIS laver i samarbejde med speciallægeorganisationerne klyngepakker, som klyngerne kan vælge at arbejde med. Klyngerne bestemmer selv, hvilke kvalitetsemner de arbejder med.
Under redskaber finder du specialespecifikke klyngepakker.
Redskaber
Dermatologi – Behandling af basalcellekræft
Klyngepakke
Dermatologi – Anvendelse af PRO Psoriasis
Klyngepakke
PRO psoriasis
PRO Psoriasis er et elektronisk spørgeskema udviklet til psoriasispatienter. Skemaet indeholder emner, der er vigtige for både patienter og klinikere, og skal bruges som supplement til den kliniske vurdering i dermatologisk speciallægepraksis.
PRO redskabet skal anvendes til patienter med psoriasis, der behandles i speciallægepraksis og på sygehusene.
Værktøjet er udviklet af læger, sygeplejersker og patienter i regi af det nationale PRO sekretariatet og pilottestet af bl.a. af 250 psoriasispatienter og fire praktiserende hudklinikker.
Skemaet indeholder følgende emner:
- Hverdagen med psoriasis i huden (Dermatologi-livskvalitetsindeks DLQI)
- Hudmanifestationer
- Ledproblemer
- Risikofaktorer for hjerte-/karsygdomme
- Bivirkninger’
- Trivsel (MDI2)
- Emner til samtale
Læs klinikvejledningen under redskaber, så din praksis kan komme i gang med at anvende PRO psoriasis.
Se her et webinar om PRO psoriasis
Læs om udvikling og pilotafprøvning af PRO psoriasis
Redskaber
Klinikvejledning til PRO psoriasis
Sådan bestiller du PRO-skemaet Psoriasis – video
Patientvejledning PRO psoriasis
Vejledning til oprettelse i Webpatient/Webreq
Sådan finder du PRO-svar som pdf-fil
Hudkræftdatabasen
De praktiserende dermatologer er forpligtet til at rapportere data til den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, Hudkræftdatabasen (tidligere NMSC-databasen).
Hudkræftdatabasen blev etableret i 2010. Der indberettes ca. 22.000 patientforløb årligt. Databasen dækker over patientforløb med diagnosticeret hudkræft. Det omfatter patienter med basalcellecarcinom, planocellulært carcinom, Mb. Bowen, Keratoakanthom og øvrige typer.
Rapporterer du til Hudkræftdatabasen, rapporteres data automatisk til Cancerregisteret. Det betyder, at når en hudkræft registreres i databasen, skal den ikke også registreres til Cancerregisteret via Sundhedsdatastyrelsens SEI-system.
Læs mere om databasen: Hudkræftdatabasen
Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser
Redskaber
Brugervejledning til Hudkræftdatabasen
Administration af Sentinel
Sådan tilmelder du projekter og får overblik over hvilke data, der udveksles med Sentinel
Vejledning i brug af kvalitetsrapporten for Hudkræftdatabasen – video
Se i videoen, hvad du kan se i din kvalitetsrapport for Hudkræftdatabasen
Dansk Melanom Database
Praktiserende plastikkirurger og praktiserende dermatologer er forpligtet til at rapportere til den landsdækkende kliniske Dansk Melanom Database, så data om patienter med invasive og in situ melanomer samles. I øjeblikket er rapportering sat i stå fra databasens side.
Praktiserende speciallæger skal kun rapportere for de patienter, som færdigbehandles i speciallægepraksis. Patienter som viderehenvises registreres på sygehusene.
Dansk Melanom Database blev oprettet som en klinisk forskningsdatabase tilbage i 1985. Databasen blev sidenhen omdannet til en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase per 1/1-2013 og med data fra speciallægepraksis siden 2021.
Der indberettes ca. 4000 patientforløb årligt (knap 3000 invasive og resten in situ). Patienter kan indgå med flere tumorer. Populationen omfatter tumorer indberettet til databasen med biopsidato, alternativt primær kirurgidato (såfremt ingen biopsidato er registreret) i opgørelsesåret.
I indikatoropgørelser indgår invasive melanomer, mens supplerende opgørelser indeholder invasive og in situ melanomer.
Om rapportering: Den hidtidige papirindberetning er ophørt. Patologisvar indberettes direkte fra Patobank, mens der i øjeblikket udestår en løsning på rapportering af den kirurgiske behandling i speciallægepraksis.
Læs mere om databasen: Dansk Melanom Database
Generel viden om kliniske kvalitetsdatabaser
Diagnosekodning
Alle praktiserende speciallæger skal diagnosekode deres patienter.
For at kunne arbejde med data til det kliniske kvalitetsarbejde er det en forudsætning, at patienterne får registreret diagnosekoder i speciallægepraksis, så tilstande og sygdomsgrupper kan defineres. Viden om patienternes diagnoser bruges til overblik over egen population, data til klyngepakker og rapportering til nationale kliniske databaser. Diagnoserne giver desuden viden om patienterne i speciallægepraksis som en del af det samlede sundhedsvæsen.
Redskaber
Tjek Sentinel og diagnoser
Brug vejledningen til at sikre dig at Sentinel fungerer i din klinik, og at diagnosekoder opsamles